Da vi kom helt ud af Yosemite National Park skulle vi videre sydpå mod Death Valley, men havde planlagt en lille omvej til Bodie Ghost Town.
Grusvej til Bodie Ghost Town
Der er 25 miles til Bodie fra Lee Vinning. Det meste foregår på en ny og lækker landevej, men det sidste stykke er på grus, så det tager alligevel lidt tid at komme derud. Grusvejen kan fint køres i almindelig bil.
Bodie Ghost Town var en stor by
Bodie ligger helt for sig selv ude midt i ingenting. I dag er Bodie kun 5% af sin oprindelige størrelse, så det har været lidt af en by i sin tid. Men ikke en helt ufarlig by. Der var mange dødsfald i byen (næsten dagligt) og det var langt fra naturlige årsager der var skyld i de fleste.
Forbudt område i Bodie Ghost Town
På en skråning bagest i byen kan man se det område som var den primære grund til, at en by kunne eksisterer herude: guldminen. Området er lukket af pga. sundhedsfare, så det må opleves lidt på afstand (man kan godt komme tættere på end billedet).
Resten af byen kan man komme helt tæt på.
Forfald og restaurering i Bodie
Nogle ting har fået lov at stå som de blev efterladt og er med tiden gået i forfald. Andre ting har klaret årene nogenlunde.
Der arbejdes på at bevare og restorere mange af bygningerne så byen kan bestå mange år frem. Mest tydeligt er arbejdet med byens kirke, som snart står som ny.
Spøgelsesbyen Bodie
Den største charme ved Bodie er Ghost Town delen. Pga. forfaldet og efterladte genstande, kan man få lang tid til at gå med at gå rundt og kigge på detaljer fra en by-gone tid.
Bodie som foto-destination
Bodie Ghost Town er et sandt slaraffenland for foto-interesserede og vi mødte bl.a. en masse tyskere som havde fundet alle objektivere og stativer frem fra gemmerne og taget med.
Bodie har et hav af muligheder for nogle gode billeder og man kan få lang tid til at gå med at lege med lys/skygge, detaljer, landskabet, overflader mm.
Mono Lake
På vores vej videre ned mod Bishop gjorde vi stop ved Mono Lake. Det er en saltvandsø som er knap 800.000 år gammel, men som næsten forsvandt da LA ændrede på vandet i området.
Naturen er ikke så ophisende, men såen gemmer på nogle underlige formationer (tufa towers) som kommer til syne ved lavvande. Man er vist ikke helt klar over hvordan de dannes.
Mod Bishop
Fra Mono Lake var der en god times kørsel til Bishop, hvor vi ville slå lejr for natten. Det er en stor, åben highway med 70 mph som går lidt op og ned. Ca. halvvejs så vi blink nede midt på en bakke. Et par politibiler holdt og spærrede den ene vejbane. Der holdt en 18-wheeler i rabatten og nogle almindelige biler. Det var tydeligvis en ulykke, men først da vi passerede så vi cyklisten der lå midt på vejen og blev stabiliseret af en betjent. Der var ingen bremsespor, så det lignede en soloulykke, Det var en nedkørsel på 6%, så en cyklist kan få god fart på.
Vi gættede på han ville blive hente af helikopter, men et kvarter senere kom en ambulance susende i modsat retning.
Days Inn i Bishop
I Bishop tjekkede vi ind på en Days Inn for natten. Bishop var et gensyn for os, da vi også overnattede her i 2005, hvor vi kørte den modsatte vej.
Oplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.
Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.
Vurder indlægget
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. Du er også velkommen til at give en like på Facebook eller Google Plus via knapperne øverst til venstre. På forhånd tak.